Poul Winther værker til salg hos Galleri Beck
Galleri Beck


Poul Winther

f. 1939


Klik her

Poul Winther

"Opstilling"

Olie på lærred · 1969
45x50 cm
#1041

5.900 kr.



Klik her

Poul Winther

Litografi · 1979
45x56 cm (60x70 cm)
#1850

1.250 kr.


>>> Tilmeld dig til Poul Winther nyhedsbrev <<<

Bliv skrevet op til vores Poul Winther nyhedsbrev, så du er sikker på at få besked via mail næste gang vi får Poul Winther værker til salg.


Vores nyeste Poul Winther nyhedsbrev blev sendt ud d. 03-02-2017. Er du skrevet op, men modtog det ikke, bedes du kontakte os for at tilmelde dig igen.
Poul Winther er uløseligt forbundet med Skagen strand, hvor han finder vraggods og ilanddrevne genstande, som han gengiver i sine malerier, grafiske værker, skulpturelle opgaver og direkte bruger i collager. Mens Poul Winther var i tømrerlære, debuterede han som maler i 1958. På den tid boede Svend Wiig Hansen også i Skagen, og han betød meget som igangsætter. Poul Winther kalder sine opstillinger eller nature morte for sindbilleder. Genstandene, der er gengivet, er præget af tidens tand og har hver sin historie, undertiden skildret med en erotisk undertone. I Poul Winthers malerier har der været perioder med forskellige grundfarver. I de seneste billeder er der kommet et dramatisk udtryk, domineret af den sorte farve. Poul Winther har en betydelig grafisk produktion med samme motivkreds som i malerierne. I 1960 begyndte han at udføre træsnit, siden har han også benyttet andre grafiske teknikker. De tidlige værker har motiver, der viser tingene på deres findested på stranden eller i bølgerne på vej ind, og det hele indgår i et dramatisk, næsten kosmisk handlingsforløb. I Poul Winthers ætsninger på kobber og zink opnår han fine og lette stoflige virkninger, som kan være i kontrast til hans øvrige udtryksform. Klaus Rifbjergs digte til Poul Winthers tegninger i bogen Stranden opsummerer tankerne bag hans motivverden. I Poul Winthers skulpturer og udsmykningsopgaver er motiverne de samme. Det ses bl.a. i vandkunsten ved Albertslund Rådhus. I et stort bassin står 10 skulpturer med mindelser om vraggods, der synes at have fundet tilbage til deres rette element. Skulpturerne til Sams Passage i Hjørring er ligesom hans øvrige værker blevet til, mens han lyttede til jazzmusik, og han kalder selv stedet Chet Bakers Plads. Blandt kirkeudsmykningerne kan fremhæves det abstrakte korvindue i Hammer Kirke med gule farver, som symboliserer opstandelsen.

Kilde: WEILBACH